Hvad fik mig til at reagere?

Ved du, hvad der ligger bag dine reaktioner, når du fx bliver vred, ked af det, frustreret eller irriteret? Og hvordan kommunikerer du det til den anden?

Når vi er sammen med andre, og bliver ramt af ovenstående følelser, er det nemt at komme til at fokusere på dem.

Men ved at undersøge, hvad følelsen dækker over og kommunikere det bagvedliggende, er du åben og ærlig, og jeres samtale vil blive mere konstruktiv.

Eksempler på, hvad der kan ligge bag:

  • jeg følte mig udenfor
  • jeg følte mig ikke hørt
  • jeg følte mig glemt
  • jeg følte mig uretfærdigt behandlet
  • jeg følte mig irettesat
  • jeg følte mig ignoreret
  • jeg følte mig fanget
  • jeg følte mig bebrejdet
  • jeg følte mig sat udenfor indflydelse
  • jeg følte mig dømt
  • jeg følte mig ensom
  • jeg følte mig ikke respekteret
  • jeg følte mig uelsket

Som coach kan jeg hjælpe dig med at afdække ovenstående, og mange andre ting.

Læs her, hvad jeg tilbyder: Coaching

Og husk, at der er rabat på klippekort i hele oktober: Rabat

Workshop i november: Bliv bedre til at sætte grænser

taknemmelighed

Taknemmelighed er godt for dit helbred

Sikke en dejlig weekend, det har været. Opstart af en netværksgruppe med skønne kvinder og fejring af min yngstes fødselsdag med hele vores store familie. Så mange dejlige mennesker og så meget at være taknemmelig for.

Vidste du, at taknemmelighed er godt for dit helbred?

Når du er taknemmelig, producerer du glædeshormoner (dopamin) og produktionen af stresshormonet kortisol mindskes.

Forskning viser, at folk der oplever og udtrykker taknemmelighed, får:

  • Bedre søvnkvalitet
  • Større fysisk velvære
  • Højere livsglæde
  • Mindre stress
  • Stærkere selvværd
  • Større lykkefølelse
  • Bedre mental sundhed
  • Flere og bedre relationer

Taknemmelighed er rigdom. Utilfredshed er fattigdom”.
Doris Day (amerikansk skuespiller)

Hvad kan du være taknemmelig for?

Taknemmelighed er et fokus på, hvad du har frem for, hvad du mangler. Det er tilfredshed og at se muligheder i stedet for begrænsninger, og accept og væren i skøn forening.

Det du har

Hvad har du allerede? I stedet for altid at stræbe efter mere, så kig dig omkring og se, hvad du allerede har.

Der hvor du er

Lige nu, både i direkte og overført betydning. Fx i haven i lækkert vejr, i sofaen under et varmt tæppe eller et sted i livet, du er lige nu.

De andre

Du kan være taknemmelig for kærlighed og venskaber, og for relationer generelt. Det, andre gør for dig, og det de er og betyder for dig.

Dig selv

Det kan falde let at takke andre. Men husk også dig selv. I min klinik oplever jeg, at det falder folk svært. De har nået en masse, men føler aldrig, at det er nok. Ved at vise dig selv taknemmelighed, for det du udretter og den du er, møder du dig selv kærligt og bliver endnu bedre til at møde andre med taknemmelighed. Det starter med dig.

Sådan kan du øve taknemmelighed

  • Sig tak til andre og dig selv
  • Skriv et takkebrev
  • Fokusér på det, du allerede har
  • Skriv taknemmelighedsdagbog
  • Slut dagen af med at tænke på 3 ting, du var taknemmelig for i dag

Læs mine andre blogindlæg om coaching og personlig udvikling: Blog

Her kan du se, hvad jeg tilbyder: Coaching

Du fortjener et godt arbejdsliv

I min klinik møder jeg mennesker, som ikke trives i arbejdslivet. De gruer for mandag morgen, og i stedet for at gå glade på arbejde, lever de for weekenden og fridagene.

Det bliver tit beskrevet således:

Det er søndag, og tankerne om at skulle på arbejde mandag er begyndt at melde sig. En knude i maven. Det virker uoverskueligt med endnu en lang arbejdsuge forude. Tankerne kører i ring, og er der én ting, jeg i hvert fald ikke har lyst til, er det at skulle på arbejde i morgen. Tanken om jobbet får mig til at miste pusten, og min weekend med glæde og afslapning er nu pludselig blevet kortere, fordi søndagen bliver brugt på spekulationer og bekymringer.

Kan du genkende det?

Jeg kan fortælle dig, at sådan behøver det ikke at være.

Ét liv

Der kan være mange grunde til, at du ikke trives i arbejdslivet. Måske sidder du i det helt forkerte job, måske har du den helt forkerte chef, de forkerte kolleger eller du har alt for travlt. Måske er det noget helt andet.

Uanset årsagen, er det vigtigt at tage seriøst. For det liv, du lever, er det liv du får. Og at tro, at du skal lade dig nøjes i dit arbejdsliv, for at kunne leve, når du har fri, er en farlig negligering af arbejdslivets betydning for din generelle livsglæde.

Morten Albæk skriver i sin bog ”Ét liv, én tid, ét menneske”:

Et menneske kan hverken bogstaveligt eller eksistentielt deles i to. Vi er og bliver ét menneske. Og i erkendelsen af, at der kun er én tid, ligger erkendelsen af, at vi kun lever ét liv. Der er ikke arbejdsliv, privatliv eller fritidsliv. Der er bare liv. Vi står ikke op og går på arbejde, vi står op og går ud i livet.

Du bør derfor ikke acceptere, at op mod halvdelen af din vågne tid, din arbejdstid, ikke er givende. For arbejdslivet er i lige så høj grad dit liv, som alt det andet.

Et godt arbejdsliv, en menneskeret

Hvad der er drivkraften for os hver især, kan være meget forskelligt, og selvfølgelig er der både pligt og rutiner i det, vi arbejder med. Men overordnet set skal arbejdet være givende, ikke drænende. Det skal ikke være noget, du føler som en evig kamp, eller som giver dig ondt i maven og tankemylder. Du har kun dette ene liv.

Som coach kan jeg hjælpe dig

I klinikken hjælper jeg mennesker med at afdække, hvad de ønsker sig af arbejdslivet. Vi taler om jobindhold, arbejdsmiljø, evner, arbejdsmængde, værdier, relationer, muligheder, motivation og alt det udenom.

For som Morten Albæk siger det, har vi kun ét liv.

Sammen finder vi ud af, hvilke knapper, der skal skrues på. Ændringer i det eksisterende og den nuværende situation, eller for nogles tilfælde, hen mod noget nyt.

Skal jeg også hjælpe dig?

Læs mere om, hvad jeg tilbyder her: Coaching

Kontakt mig her: Kontakt

Og find mine andre blogindlæg om arbejdsliv og personlig udvikling her: Blog

Giv din indre kritiker mundkurv på

En indre stemme, der nedgør dig eller fortæller dig, hvad du burde gøre, og hvem du burde være. Følelsen af ikke at være nok, ikke at slå til eller ikke være værd at elske.

Der er ro en stund, men så starter det forfra. Kritikken af den du er, det du føler, det du tænker og det du gør. Du evner ikke at stoppe det, men bliver ramt af skam og på dit selvværd.

Du kender den sikkert godt, stemmen. Den tilhører din indre kritiker.

I mit arbejde som coach møder jeg klienter, hvor den indre kritiker har taget overhånd. Den holder dem tilbage, de tvivler på sig selv og bliver kede af det. Kritikeren begrænser dem i at leve det liv, de ønsker, og har sat spor deres i livskvalitet og selvværd.

Men sådan behøver det ikke at være.

Nedenfor deler jeg konkrete råd til at give din indre kritiker mundkurv på:

Hvad siger kritikeren?

Det første skridt til at stoppe din indre kritiker er at blive opmærksom på, hvad den fortæller dig.

Hvilke negative tanker har du?

Hvornår dukker tankerne op?

Hvilket billede har din indre kritiker af dig?

Check sandhedsværdien

Når du ved, hvad kritikeren siger, så spørg dig selv:

”Er det altid sandt? Hvornår oplever jeg, at det modsatte er sandt?”

Ved at finde eksempler på, at kritikeren ikke altid har ret, skifter du fokus fra frygt til positivt udsyn. Du underminerer kritikerens udsagn, og viser dig selv, at du ikke er alt det, kritikeren beskylder dig for. I stedet anerkender du dig selv og skaber selvværd.

Lav gerne en daglig praksis, hvor du skriver alle de gode ting ned.

Kritikerens intention

Kritikeren er en del af dig, som forsøger at hjælpe og beskytte dig. I bund og grund er den en overlevelsesmekanisme styret af frygt, og frygt overkommes bedst ved at blive mødt og rummet, ikke ved at kæmpe imod den.

Mød derfor din indre kritiker med mildhed og nysgerrighed.

Spørg dig selv: ”Hvad er min indre kritiker bange for? Hvad forsøger den at beskytte mig imod?”

Den bliver måske ved med at påpege dine fejl, fordi den tror, at andre kun kan lide dig, når du er fejlfri, eller den vil undgå, at du bliver gjort til grin.

Nu kender du intentionen, og kan berolige kritikeren. Du kan takke for, at den forsøger at passe på dig, men samtidig insistere på, at der er andre bedre måder at gøre det på, som ikke er styret af frygt.

At rumme ALLE dele af dig selv, også din indre kritiker, skaber en bedre balance og et bedre forhold til dig selv. Din indre kritiker må gerne være der, den skal bare ikke have magten over dig.

Drop sammenligningen med andre

Vi vil gerne være så meget:

Succesfulde

Elskede

Sjove

Smukke

… osv.

I sammenligningen med andre kommer du let til at føle, at du ikke er nok, og så dukker kritikeren op og fortæller dig, at du bare skal strække dig lidt mere, lave dén ting om på dig selv og bide dét i dig.

Men sammenligningen med andre tjener intet andet formål end at fastholde dig i selvkritikken.

Prøv i stedet kun at sammenligne med dig selv, og mål dig ud fra dine egne succeskriterier.

Overbærenhed

”Typisk, det kunne jeg heller ikke klare.”

”Jeg kan ikke engang finde ud af, ikke at bebrejde mig selv.”

Det kan være nemt at møde den indre kritiker med endnu mere kritik. At bebrejde dig selv endnu mere og kritisere dig selv for overhovedet at have en indre kritiker. Men det er bare en anden version af selvkritik, når du bliver irriteret på dig selv. At forsøge at stoppe noget, ved at gøre mere af det samme, virker sjældent.

Op på hesten igen

Øvelse gør mester. Det gælder også for din indre kritiker, og den har sikkert mange års erfaring i at kritisere uden modspil. Derfor kan det være svært at give den mundkurv på, og der vil være dage, hvor du falder i. Men når øvelse gør mester, gælder det også dig.

Derfor: Op på hesten igen, når det ikke lykkes. Brug ovenstående råd, og med tiden vil du opleve, at det bliver lettere.

Har du lyst til at læse mere? Så skriver jeg her om, hvordan tanker påvirker vores følelser: Dine tanker skaber dine følelser.

Her kan du se, hvad jeg tilbyder: Coaching

no

Tester du dit nej?

“Jeg kender allerede svaret”

“Det kan ikke lade sig gøre”

”Han siger sikkert nej, så jeg lader helt være med at spørge.”

Tager du dig selv i at tænke sådan? Og lader du dig bremse af tankerne, sikker på at du på forhånd ved, hvad svaret er?

Eller:

Hun svarer dig: ”Nej, det kan desværre ikke lade sig gøre”

Lader du dig bremse her?

Eller spørger du på en anden måde, hvorfor du får et nej, eller hvad der skal til for, at det kan lykkes?

Test dit nej

Min erfaring er, at du med fordel kan teste ”nej”. Både dit eget, og det andre giver dig. Det kræver, at du tør blotte dig og stå i den umiddelbare afvisning, venligt insisterende på, at der må være en anden vej. At du står ved dig selv.

Muligheder

Jeg oplever, at mange ting KAN lade sig gøre, når jeg spørger rundt om et ”nej”, venligt og nysgerrigt. Det er tit frygten for afvisning eller ønsket om at være høflig, der spiller os et puds og holder os tilbage.

Men måske får du ikke nej denne gang.

Måske vil den anden gerne give dig et “ja”.

Måske åbner der sig nye muligheder………

Har du lyst til at læse mere, kan du finde mine andre blogindlæg her: Blog

Og se, hvad jeg tilbyder indenfor coaching: Coaching

Dine tanker skaber dine følelser

Tanker kan tappe dig for energi. De kan skabe dårlige vibrationer og komme til at fylde alt for meget. Dine tanker skaber også dine følelser og påvirker dine handlinger.

Lad mig komme med et eksempel:

Du møder ind på arbejde, og siger glad “godmorgen” til din kollega. Hun svarer dig dog ikke, og du tænker for dig selv, at hun må være sur, og at det er uhøfligt ikke at sige godmorgen. Du bliver derfor irriteret på hende, og er ikke videre snakkesagelig resten af morgenen .

Hvis vi stopper op et øjeblik, og ser på hvad der sker her:

Fakta og tolkning

Er du opmærksom på, hvad der kommer fra hende, og hvad der kommer fra dig?

I situationen er der både fakta og tolkning. Faktum er, at din kollega ikke siger godmorgen. At hun må være sur, er din egen tolkning. Din adfærd, at du bliver irriteret og ikke er snakkesagelig, skabes ud fra din tolkning af, at hun er sur.

Tolkningen skaber følelserne

Når du tolker på kollegaens opførsel, skaber tolkningen fundament for dine følelser.

Prøv at mærke forskellen på følgende:

“Hun sagde ikke godmorgen, hun må være sur.”

“Hun sagde ikke godmorgen, måske hørte hun mig ikke.”

“Hun sagde ikke godmorgen, måske er hun ked af det.”

Følelserne skaber din handling

Hvordan var følelserne forskellige i ovenstående?

De 3 tolkninger ovenfor resulterer formentlig i 3 meget forskellige følelser, og kan også tænkes at medføre 3 forskellige handlinger overfor kollegaen.

Hvordan var handlingerne forskellige i ovenstående?

Friheden til at vælge

Faktum er, at du ikke ved det. Måske ER hun sur, måske er der en anden grund. Det vigtige her er, at du bliver bevidst om, at du tolker, og at tolkningen skaber følelser og adfærd. Dermed har du magten til at vælge, hvad du vil tænke, og du kan påvirke dine følelser og din adfærd.

Fakta (hun siger ikke godmorgen) kan du ikke ændre på, men du kan være åben overfor betydningen af det, der sker. Betyder det nødvendigvis, at hun er sur? Kunne det betyde noget andet?

Når du bliver bevidst om, hvad der er din egen tolkning, og hvad der er fakta, bliver du bedre i stand til at regulere dine følelser. Hvis du forholder dig åbent, og spørger ind, i stedet for at tolke, kan det samtidig hjælpe dig med at skabe stærkere relationer.

Så:

Hvor tolker du?

Hvilke følelser skaber det?

Hvordan påvirker det dine handlinger?

Er der noget, du gerne vil lave om?

Vil du gerne læse mere, kan du finde mine andre blogindlæg her: Blog

Og her kan du læse om, hvad jeg tilbyder indenfor coaching: Coaching

Bog: Gay Hendricks: The Big Leap

Jeg er netop blevet færdig med at læse ”The Big Leap.”

Gay Hendricks skriver om at bryde dine egne øvre begrænsninger og at slippe selv-sabotage og frygt, så det ikke længere begrænser dig.

Noget af det, jeg især bed mærke i, da jeg læste bogen, er hans inddeling af aktiviteter i 4 zoner:

  • Zone of incompetence, som dækker over alle de ting, du ikke er god til. Andre gør det bedre end dig.
  • Zone of competence, som dækker over de ting og aktiviteter, du kan udføre, men andre gør lige så godt som dig.
  • Zone of excellence: De ting og aktiviteter, du gør, som du er vanvittig dygtig til. Her føles det trygt og rart at være, og her vil andre også gerne have, at du befinder dig. Her kan du skabe succes og god økonomi.
  • Zone of genius: Her gør du brug af dine unikke talenter og styrker, og her er livsglæde, passion og engagement. ”Zone of genius” taler til dit hjerte og kan sidestilles med at opfylde din livsmission. Her er det let og ubesværet at være, du glæder dig til opgaver i denne zone, og det føles mere som leg end arbejde.

Ifølge Hendricks, er ”Zone of genius” den eneste zone, der er værd at stræbe efter, hvis du ønsker at leve et lykkeligt liv.

Hvilken zone befinder du dig i i dit arbejdsliv?

Er der noget, der skal ændres?

Bogen er amerikansk på godt og ondt. Den giver gode praktiske redskaber til at arbejde med motivation, øvre begrænsninger, livsformål og integritet.

At læse ”The Big Leap” har gjort mig skarpere på, at lykken ikke nødvendigvis findes i ”zone of excellence”, selv om det er fristende at tro. Det er en bog, jeg kommer til at vende tilbage til den næste tid, efterhånden som jeg får den fordøjet.

Tilbage efter ferien – tid til forandring

Gav ferien dig ikke det, du havde håbet på?

Op til ferien var der håb: ”Alt bliver godt, når bare jeg får ferie.”

Nu står du her efter ferien, og intet har ændret sig. Du er stadig træt af jobbet, chefen eller manden, vil gerne træne mere, blive en bedre veninde eller prioritere dig selv højere (fortsæt selv listen).

Og dog, måske er der alligevel en enkelt ting, der har ændret sig: Dit positive udsyn er forsvundet som dug for solen. Der er lang tid til næste ferie, og du trænger til forandringer. Nu. På jobbet eller privat.

Basalt set er sommerferien bare 3 uger om året, hvor du ikke skal arbejde. Men vi har en tendens til at have så høje forventninger til, hvad den kan løse for os.

Din hverdag har ikke ændret sig, og det du glædede dig til at holde fri fra, prioritere eller få styr på, er stadig det samme.

Når du holder fri, er der tid og ro til at mærke efter, og så kommer lysten til forandringer tit snigende. Pauserne giver tid til refleksion, og det er vigtigt at lytte.

Så hvad er det, du i virkeligheden har brug for? Hvad vil du gerne ændre?

Som coach kan jeg hjælpe dig med at skabe klarhed og forandringer. Sammen kan vi sikre, at du denne gang kommer i mål med det, du trænger til at ændre. Så du får prioriteret dig selv, og fokuseret på det, der er vigtigt. Til glæde for dig selv og dem omkring dig.

Så tøv ikke med at kontakte mig: Kontakt

Ferie

Ferie: Guide til afslapning, nærvær og opladning

Sommerferien står for døren for mange, og de fleste glæder sig til at slappe af og lade op.

Men hvordan sikrer du, at du bedst kommer ned i gear?

Det lyder let, men i praksis går det ofte galt. Vi kommer måske til at tage hverdagens effektivitet med ind i ferien, og inden vi får set os om, er ferien slut, og vi har hverken fået slappet af eller været så nærværende, som vi egentlig ønskede os.

Her er mine tips til afslapning, nærvær og opladning i ferien:

Luk ordentligt ned for arbejdet

Sluk arbejdstelefonen i hele ferien.

Sæt autosvar på din mail, henvis evt. til en kollega, og undlad at checke arbejdsmail, mens du holder fri.

Overdrag de arbejdsopgaver, der ikke kan vente, og stol på at de klarer sig uden dig.

Hvis der dukker tanker om arbejdet op i løbet af ferien, så skriv dem ned og aftal med dig selv, at du ser på det, når ferien er slut.

Vælg, hvad ferien skal indeholde

Beslut, hvor meget de sociale medier skal fylde og hold det.

Mærk efter, om du har brug for alenetid eller at være social, og prioritér det.

Er der oplevelser, du har særligt lyst til at bruge tid på i ferien?

Hvis I er flere, som holder ferie sammen, så afklar hvordan I tilgodeser alles behov i et rimeligt omfang.

Undlad at fylde hele ferien ud med planer, lav plads til improvisation.

Giv dig selv ekstra omsorg

Sov længe, få ting slår dét at være udhvilet.

Bevæg dig. Gå ture, lav yoga, løb eller dyrk en anden motionsform, der er behagelig for dig.

Lav noget, der gør dig glad og afslappet: Læs en bog, få massage, meditér eller vend verdenssituationen med en veninde. Hvad det er, er ikke så vigtigt, bare det får dig ned i gear og gør dig glad.

Konfliktadfærd

Konfliktadfærd – hvordan reagerer du?

Konflikter er uundgåelige, men der er stor forskel på vores konfliktadfærd. Vi håndterer konflikter vidt forskelligt.

Hvordan reagerer du, når du står i en konflikt på jobbet eller privat?


Tilsidesætter du dig selv gang på gang? Tromler du modparten? Eller er du i stand til at holde på dine egne synspunkter, og samtidig respektere din modparts ret til at have andre holdninger?

Når vi står i en konflikt, er der groft sagt 3 reaktionsmønstre at ty til:

Angreb

Du overhører modpartens synspunkter og bliver måske decideret aggressiv. Dit fokus er på at få ret, og du søger ikke et kompromis. Der er en vinder og en taber. Dit angreb kan også komme til udtryk som sarkasme, ironi eller ved at pålægge modparten skyld eller true med konsekvenser.

Angriber du, vil det få konflikten til at eskalere unødigt. Ved at vælge angreb, vælger du også, at der skal være en vinder og en taber på bekostning af din modpart. Du vil opleve, at din adfærd koster på den relationelle konto.

Undvigende

Du tilsidesætter dine egne behov, og underlægger dig modpartens synspunkter. Måske går du med til noget, du egentlig ikke har lyst til. Det kan også komme til udtryk ved decideret flugt, at du flytter dig fysisk fra konflikten, ignorerer den eller at du forsøger at glatte ud eller skifte emne.

Indtager du den undvigende rolle i konflikter, vil andre mennesker have svært ved at tolke dine behov, fordi du ikke udtrykker dem. Det kan virke forvirrende eller sågar provokerende på modparten. Du kan også opleve, at konflikterne vokser sig større, fordi du ikke målrettet tager ansvar og tager hånd om dem med det samme. Hvis du tilsidesætter dine egne behov, påvirker det desuden både dit eget selvbillede og selvværd.

Samarbejde

Du udrykker dine behov, og er interesseret i at høre modpartens. Kommunikationen foregår med respekt, og du er indstillet på kompromis. I er begge i stand til at rumme jeres uenighed og følelser forbundet hermed i søgen på en løsning, hvor der ingen taber er.

Refleksion

  • Hvilken adfærd har du i konflikter?
  • Er din adfærd i konflikter altid den samme?
  • Er der bestemte situationer eller mennesker, som fremkalder en bestemt konfliktadfærd hos dig?
  • Hvornår kunne du have gavn af en anden konfliktadfærd?

Som coach kan jeg hjælpe dig til at håndtere konflikter bedre, løse en konkret konflikt og til at blive bevidst om din egen konfliktadfærd.

Læs her, hvad jeg tilbyder: Coaching

Og her kan du finde mine andre blogindlæg: Blog