Et stort kontrolbehov

Inderst inde ved du godt, at du ikke kan kontrollere alt.

Men du forsøger alligevel:

At være i kontrol gør dig tryg og giver dig en følelse af at have styr på det hele.

  • Du gør tingene selv i stedet for at uddelegere.
  • Du insisterer på, at ting skal gøres på din måde.
  • Du kontrollerer de opgaver, andre har udført.
  • Du checker, at børnene har styr på madpakke, lektier og idrætstøj selv om de er store nu.
  • Osv.

Kontrol er udmattende

Problemet med kontrol er, at du sætter en umulig standard for dig selv. Det dræner din energi, udmatter dig og gør dig mindre spontan. Hvis du kan kontrollere alt, går du glip af overraskelser og nye spændende input udefra. Og kommer det hele så ikke til at føles meningsløst og alt for forudsigeligt?

Hvis du er kontrolfreak koster det også i dine relationer: Det kommer uundgåeligt til at hæmme andre og fratage dem ansvaret, hvis du ikke tror på, at de kan gøre det godt nok. Og ved konstant at stille krav, rette på andre, komme med uønskede råd eller slet ikke ville uddelegere opgaver, skubber du folk fra dig.

Årsager

Din egen lykkes smed

Vi lever i en tid, hvor det individuelle ansvar er stort. Vi har selv ansvar for at skabe vores liv, at blive til noget og at lykkes. Det betyder også, at det er vores eget ansvar, hvis vi mislykkes. Hvis du ikke har styr på tingene, opdager andre det, og det er forbundet med skam at mislykkes i andres øjne.

Sociale medier

De sociale medier er også med til at skabe et glansbillede af, hvad det vil sige at lykkes. Frygten for ikke at slå til kan dermed skabe et øget kontrolbehov, fordi du forsøger at undgå skam og fordømmelse fra andre.

Opvækst

Hvis du gennem opvæksten har været vant til et utrygt, ustabilt eller uforudsigeligt miljø, kan det resultere i et øget behov for kontrol i voksenalderen. Nogle gange også et behov for at kontrollere ting, som reelt ikke kan kontrolleres. Den utrygge opvækst kan give en lav tærskel overfor stress og angst, og en usikkerhed omkring, hvad andre tænker om dig.

Lavt selvværd

Når du er meget optaget af, hvad andre tænker om dig, skal ikke så meget til, før du reagerer, og du fokuserer på, om andre synes, at du er god nok. For at undgå negative reaktioner fra andre, forsøger du at kontrollere alt. Der må ikke være noget at udsætte på dig. Det bunder i lavt selvværd, og kommer til udtryk som et stort og opslidende kontrolbehov, fordi du gerne vil vise andre, at du er god nok.

Tips til at slippe kontrollen

På nogle områder af dit liv er du nødt til at have kontrol, for ellers sejler alting. Men der er også områder, hvor du med fordel kan øve dig i at give slip, fordi det handler om ting, du hverken skal eller bør kontrollere, og hvor det vil give dig mere frihed, mere energi og bedre relationer, når du giver slip.

Hvad kan jeg kontrollere

– og hvad kan jeg ikke?

Gør det til en vane at identificere de områder, hvor kontrollen giver værdi, og der hvor den ikke gør. Se på, hvad du KAN kontrollere, og hvad du ikke kan.

Eksempler:

Jeg kan kontrollere

  • Hvilke mennesker jeg omgås.
  • Hvad jeg bruger min tid på.
  • Hvordan jeg taler til andre mennesker.
  • Hvilke bøger jeg læser.
  • Hvad jeg spiser.
  • Hvor tit jeg siger tak til andre.
  • Hvad jeg bruger mine penge på.
  • Hvor stor en indsats jeg lægger i en opgave.

Jeg kan ikke kontrollere

  • Hvad andre tænker om mig.
  • Hvad andre gør.
  • Hvad andre mener eller føler.
  • Hvad der sker omkring mig.
  • Om andre laver fejl eller ej.
  • Resultatet af mine indsatser

I coachingen møder jeg ofte klienter, som har behov for at give slip på ting, de alligevel ikke kan kontrollere.

Skal jeg også hjælpe dig?

Se hvad jeg tilbyder: Coaching

Læs mine øvrige blogindlæg om coaching, personlig udvikling og arbejdsliv her: Blog

Behov og selvsabotage

Står du ved dine behov?
… eller spænder du ben for dig selv?

Hvis du har et behov, er det dit eget ansvar at gøre opmærksom på det.



Jeg oplever dog, at både jeg selv og andre kan komme til at stå i vejen for os selv, ofte helt uden grund.

For ikke så længe siden havde jeg en oplevelse, hvor jeg selv var godt i gang med selvsabotagen.

Min egen oplevelse
Der var en ting, jeg rigtig gerne ville. Jeg ville det så gerne, fordi det potentielt kunne betyde meget for mig og også for min familie.

Men jeg var sikker på, at det ikke kunne lade sig gøre.

Jeg var så sikker, at jeg i mine tanker førte lange samtaler med den, der skulle give grønt lys. Frem og tilbage talte vi, og hver gang var svaret nej. I mine tanker.

På dagen
Efterhånden kunne jeg alle argumenterne for ”nej” i søvne, og jeg begyndte at blive tiltagende vred og irriteret over at skulle modargumentere. For jeg ville det så gerne.

Jeg begyndte også at se for mig, hvordan et nej ville påvirke min fremtid negativt. Og jeg overvejede også, om jeg helt skulle undlade at spørge, og fik overbevist mig selv om, at det var en fjollet idé.

Men i selvrespektens tegn vurderede jeg alligevel, at et nej trods alt var bedre end ikke at gøre forsøget, for jeg ville det jo så gerne.

Så da dagen oprandt, hvor jeg skulle fremføre mit ønske, gik jeg ind i samtalen med paraderne oppe. Sikker på at få et nej, og klar til at fremføre alle argumenterne fra mine imaginære samtaler.

Jeg var nervøs og sikker på at få mit ønske stemplet som urealistisk. Jeg var også urolig for, hvad det ville betyde for den andens vurdering af mig som person fremover.

Og det var hér, magien skete. Da jeg fik fremstammet mit ønske, blev jeg mødt af et ja, et smil og en masse nysgerrighed.

Helt ulig det, jeg på forhånd havde forestillet mig, og jeg sad tilbage som en punkteret ballon og kunne sænke paraderne og lade alle argumenterne sive, for der var slet ikke brug for dem.

Bum! Jeg tror da nok lige, at jeg følte mig fjollet lige dér. 

Ikke pga. mit behov, men fordi jeg havde gjort mig så mange tanker og havde ladet det påvirke mig så meget.

.. og det er det, jeg også ofte ser hos mine klienter:

Deres egen frygt spænder ben for at få behov opfyldt. Frygten for at den anden synes, deres ønske er uberettiget eller useriøst. Frygten for, at den anden siger nej. Frygten for at skulle stå ved sig selv og sige:

”Det her er vigtigt for mig.”

Er det noget, du kan genkende?


Føles dit job meningsfuldt?

Lad mig starte med at spørge: Hvorfor går du på arbejde?

Måske er det for lønnens skyld. Et eller andet sted skal den jo komme fra, og det er jo ikke et decideret dårligt job, vel?

Måske er dit job et led i din karriere. Lige rundt om hjørnet venter den næste forfremmelse eller det næste mål, som skal nås. Så skidt med, at det ikke føles helt rigtigt lige nu, ikke?

Måske går du på arbejde, fordi det er meningsfuldt. Fordi det giver dig energi, og du oplever at bidrage til et større formål.

Hvis det sidste er tilfældet, er der stor chance for, at din arbejdsglæde er høj. For mening har stor betydning for netop arbejdsglæden, og kan opdeles i 4 kategorier:

Mening i arbejdslivet falder i 4 kategorier

[Kilde: Krifa og Gallup]

Når vi søger mening i arbejdslivet, er der 4 kategorier af mening, som kan skabe værdi for os:

  • Den større mening
  • Den kollegiale mening
  • Den indre mening
  • Den organisatoriske mening:

Den større mening

Du ser et større formål med dit arbejde og motiveres af at gøre en forskel for andre.

Den større mening handler om at føle, at du gør verden til et bedre sted med det arbejde, du er med til at udføre direkte eller indirekte. Det handler om et formål, som er større end både jobbet og virksomheden.

Den kollegiale mening

Du motiveres af fællesskabet og samarbejdet med dine kolleger.

Den kollegiale mening handler både om det faglige og sociale. At vi er der for hinanden, og at vi spiller hinanden bedre. At vi interagerer positivt og samarbejder.

Den indre mening

Du motiveres af fagligt spændende opgaver og af succesen ved af lykkes som menneske.

Den indre mening handler om, at jobbet giver dig identitet. At du oplever dig selv kompetent, udvikler dig fagligt og personligt, bruger dine evner, og at dit job bidrager til at realisere dig som person.

Den organisatoriske mening

Du kan se meningen i, og motiveres af, de beslutninger der træffes på din arbejdsplads.

Den organisatoriske mening handler om at forstå de forandringer og beslutninger der tages, og evt. blive inddraget i dem.

Hvorfor er mening vigtigt?

Mening i arbejdslivet er den enkelte faktor, der har størst indflydelse på arbejdsglæden. Ledelse, balance og løn har fx også betydning, men undersøgelser viser, at mening er den faktor, der betyder mest.

Så når du ikke trives i dit arbejdsliv, giver det mening at se på, om du oplever mening i dit arbejdsliv.

Som coach ser jeg også, hvordan mistrivsel på jobbet påvirker de andre områder i vores liv, og omvendt smitter det også positivt, når vi trives i arbejdslivet.

Så et meningsfuldt arbejdsliv er vejen frem.

Som bonusinfo viste førnævnte undersøgelse, at offentligt ansatte (omsorgsfag) er den gruppe, der scorede højest på “den større mening”.

Hvilke af de 4 typer af mening betyder mest for dig?

Og er de opfyldt i dag?

Som coach er jeg jeg optaget af, hvordan vi skaber et godt arbejdsliv for dig.

Læs mere her: Coaching – et godt arbejdsliv

nytår

Nytårsforsæt

Mine dage mellem jul og nytår står i skærende kontrast til resten af december. Fra travle dage og fyldt kalender til god tid, luft i kalenderen og tid til eftertanke. Og det er noget af det, jeg elsker mest ved denne tid på året:

At gøre status over året der gik, og se fremad mod året, der kommer.

Januar er en oplagt mulighed for en ny frisk start.

Hvilke nye muligheder skal du gribe i 2020? Hvad skal du gøre mere af, og hvad skal du gøre mindre af?

De mest populære nytårsforsæt

Traditionen tro, sætter vi mål op for, hvad vi skal stræbe efter i det kommende år.

Iflg. Wilke ligger disse nytårsforsætter i top:.

  1. Motionere/træne mere – 36%
  2. Tabe mig – 28%
  3. Spise sundere – 23%
  4. Realisere en personlig drøm (fx rejse, skifte job, flytte) – 19%
  5. Bruge mere tid med min familie – 16%
  6. Opnå mere med min karriere (fx personlige mål, forfremmelse, jobskifte) – 14%
  7. Leve mere klimavenligt – 12%
  8. Hjælpe andre (fx frivilligt arbejde, støtte indsamlinger, samle skrald) – 11%
  9. Stoppe med at ryge – -6%
  10. Spise mindre kød – 6%
  11. Drikke mindre alkohol – 5%
  12. Andet 5%
  13. Arbejde mindre – 4%

Less is more

Vi er så vant til at stræbe hen imod og skulle nå mere, længere og tage flere ting ind. Både privat og på jobbet fylder vi på, oftest lige til randen. Men fjerner sjældent noget igen. Hvornår har en MUS fx sidst indeholdt et mål om, at skulle gøre mindre af noget?

Men jeg vil også gerne minde dig om, at nogle gange må vi gerne stræbe efter mindre, efter at gøre langsommere og at give slip.

Det kan fx se sådan ud:

  • Jeg vil fylde mindre i min kalender
  • Jeg vil være mere nærværende i xx situation
  • Jeg vil slippe frygten for at fejle
  • Jeg vil tage mig god tid til xx
  • Jeg vil slippe en relation
  • Jeg vil arbejde mindre

.. der er virkelig mange muligheder for at stræbe efter mindre, gøre langsommere og give slip.

Det kræver mod at gøre ovenstående. Men det kan også være nogle af de bedste beslutninger, du kan tage.

  • Når du giver slip, fjerner du de ting, der ikke længere gavner dig.
  • Når du stræber efter mindre, giver du plads til noget nyt.
  • Når du gør noget langsommere, skaber du mere nærvær.

Kun du ved, hvad der giver mening for dig, og måske har du her et alternativt nytårsforsæt?

Julestress

Julestress

I december skal du både bage julesmåkager, pynte op, julehygge og købe gaver. Men der er ikke på magisk vis kommet ekstra tid i din kalender bare fordi det er jul.

På arbejdet er der sikkert også en masse opgaver, der skal afsluttes inden årsskiftet.

Mange af os ender derfor med julestress i stedet for ro, hygge og julestemning. Vi løber hurtigere og hurtigere for at nå alt det, der skal nås og kan ikke forstå, at roen og julestemningen ikke indfinder sig.

Er det sådan, din december ser ud?

Drop juleperfektionismen

Hvis jeg skal give ét råd, så er det at droppe det, jeg kalder juleperfektionismen:

I forbindelse med december og jul ser jeg en tendens til at springe over, hvor gærdet er højest. Vi fortæller os selv, at kun det perfekte er godt nok, og blandt klienterne i min klinik ser jeg, hvordan det resulterer i julestress, udbrændthed og manglende juleglæde:

  • Julekortene skal være håndskrevne
  • Adventkransen skal se ud på den helt rigtige måde
  • Du skal deltage til alle børnenes julearrangementer
  • Du skal helst nå at bage 17 forskellige slags julesmåkager
  • Du skal presse adskillige ekstra familiebesøg ind i juleferien
  • …. Fortsæt selv listen

I stedet for at tro, at julen kun bliver perfekt, hvis du når en masse bestemte ting, så brug i stedet tid på at definere, hvad der er en god december og jul for DIG (og din familie). Spørg dig selv, hvor du med fordel kan give slip.

Måske er det helt fint, at du sender elektroniske julekort og springer over julehygge i skakklubben, fordi du så har bedre tid til julehygge med familien. Eller måske er det helt fint med en købt adventskrans i år, så du har bedre tid til at købe de helt rigtige gaver.

Hvad der er vigtigt for os er vidt forskelligt.

Så hvad er vigtigst for dig, og hvor kan du her i december springe over, hvor gærdet er lavest, så der bliver plads til det, der betyder mest?

Hvis du er nysgerrig på, hvad jeg tilbyder, så læs mere her: Coaching og workshop

arbejdsglæde

Tager du arbejdet med hjem?

Er du også en af dem, der har svært ved at lade arbejdet ligge, når du kommer hjem?

Efter en lang dag på jobbet er du endelig landet i sofaen, og det er tid til at hygge. Men du kunne også liiiige arbejde lidt.

Kender du det?

Principielt er der ikke noget galt i at tage arbejdet med hjem, men det kan blive en ond spiral, hvor det kan ende med at stjæle tid og fokus fra ting, der er vigtigere. Du kan også risikere både stress og udbrændthed, hvis du aldrig holder helt fri.

Der er flere måder, du kan tage arbejdet med hjem på:

Du tænker konstant på opgaverne

Når du har fri, kredser dine tanker konstant om jobbet. Du gennemgår scenarier fra dagen, udtænker løsninger på opgaver og planlægger, hvad du vil lave i morgen. Når du taler med andre, fylder dit job også forholdsmæssigt meget.

Forsøg at afgrænse den tid, du tænker arbejde. Afsæt fx en halv time hjemme, efter børnenes sengetid. Og afvis så kærligt men bestemt alle overvejelser og tanker, som kommer udenfor dette tidsrum. De må vente. Noter dem evt. ned, og tag dem så i din halve times kontortid.

Du har svært ved at følge med

Mængden af dine opgaver er for stor, og for at nå det tager du aftenerne i brug. Overarbejde er ok, men hvis det er konstant, stjæler det både tid og opmærksomhed fra alt det andet i dit liv, familie, venner, fritidsaktiviteter og ikke mindst restitution.

Hvis det er gennem en længere periode, bør du overveje dine prioriteter. Er der balance i dit liv, og levner arbejdet tid nok til andre gøremål? Måske skal din mængde af opgaver reduceres?

Du checker mailen hele tiden

Du skal altid lige følge med i, hvad der er landet i din inbox, så du er opdateret. Men hvis du hele tiden er ”på”, får du aldrig slappet rigtigt af.

Øv dig på at lade mail være mail og nægt dig selv adgang til den, når du har fri. Det er svært, især i starten, men er det hele værd. Hav så vidt muligt 2 mobiler. Sluk arbejdsmobilen, når du har fri, og undlad at installere arbejdsmailen på din private mobil.

Hvis du har en funktion, der kræver tilgængelighed, så sæt ét fast tidspunkt, hvor du læser mail eller er tilgængelig for opkald. Så vil du med god samvittighed kunne holde fri resten af tiden.

Du tager problemerne med hjem

Brok over din leder, kolleger, opgaver eller situationer på arbejdspladsen fylder meget. Eller noget fra jobbet går dig på.  Det gør dig ked af det eller frustreret, og du er følelsesmæssigt påvirket af det – også, når du har fri.

Tanker, der kører i ring eller unødig dvælen ved problemer løser sjældent noget. Øv dig derfor på at fokusere på andre ting, der gør dig glad, når du har fri. Og løs derefter problemerne der, hvor de hører til. På arbejdspladsen.

Vil du også gerne skabe et arbejdsliv, hvor du trives, og har energi til det, der er vigtigt?

Vejen til at skabe et godt arbejdsliv:
Læs her, hvad jeg tilbyder: Karrierecoaching

.. og en gave til dig:

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få min e-bog om konflikthåndtering:
Konflikthåndtering – de 5 ting, du aldrig må gøre

Drop den pæne pige

Den pæne pige: Hende der siger ”ja” til alt, fixer alt for andre og altid er klar med en hjælpende hånd i bytte for tak og anerkendelse.

Kan du genkende nogle af følgende:

  • Du nyder, at der er behov for dig
  • Du er bange for at fylde eller være til besvær
  • Du higer efter andres anerkendelse
  • Du tror, du skal yde før du kan nyde
  • Du tror, din værdi afhænger af dine præstationer
  • Du har svært ved selv at bede om hjælp
  • Du sætter dine egne behov i sidste række

Du får det godt af at hjælpe andre og af at se dem trives. Inderst inde håber du også, at det kommer dig til gode. At du får anerkendelse, ros og måske endda kærlighed retur.

Men kan du ærligt sige, at det gør dig glad?

Konstant at please andre har omkostninger.

Du genkender sikkert, at det tærer på din energi, dit selvværd og dit overskud, og i det lange løb kan det være stressende konstant at sige ja til andre og nej til dig selv.

Hvis du i stedet træder ind i dit eget liv og begynder at prioritere dig selv, så vil du opleve mere energi, overskud og glæde. Og når du gør det, vil dem omkring dig også mærke en positiv forskel.

Som coach kan jeg hjælpe dig med at lære dine behov at kende, blive bedre til at sætte grænser og til at turde prioritere dig selv.

Læs mere om, hvad jeg tilbyder: Coaching

stressed woman

Stå af hamsterhjulet

”Hvad nytter det, at lønnen er god, når jeg ingen energi har til børnene” spurgte hun?

Forud var gået en snak om job, manglende mening og om at have alt for travlt. Da hun nævnte børnene og det manglende overskud til dem, kunne jeg mærke, at vi var inde ved kernen.

Dét, hun efterfølgende beskrev, var et klassisk eksempel på hamsterhjulet.

I hamsterhjulet løber vi hjerteløse rundt. Vi glemmer at være hele mennesker, men er optagede af at udrette. Gøren frem for væren. Vi fokuserer på at nå en masse og være effektive i stedet for at være noget for os selv og dem, der betyder mest.

Måske står du selv i hamsterhjulet og har opdaget, at det ikke længere er noget for dig.

Du begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er det, du vil.

Det kan være, du har forsøgt at gøre opmærksom på det, råbe andre op. Men ingen hører rigtigt efter, fordi de har så travlt med selv at følge med. Og måske er det også både irriterende og lidt farligt, at du sætter spørgsmålstegn ved det.

Hvis du gerne vil ud af hamsterhjulet, skabe et liv med mening, energi og glæde, så starter det med dig.

Det starter dér, hvor du bliver bevidst om dine kerneværdier, og hvor du giver slip på ”skal” og ”bør”, og begynder at tage aktive valg ud fra hvad du VIL.

Det er det, coaching kan hjælpe dig med.

Skal jeg også hjælpe dig?

Læs mere om, hvad jeg tilbyder: Karrierecoaching

Hvad fik mig til at reagere?

Ved du, hvad der ligger bag dine reaktioner, når du fx bliver vred, ked af det, frustreret eller irriteret? Og hvordan kommunikerer du det til den anden?

Når vi er sammen med andre, og bliver ramt af ovenstående følelser, er det nemt at komme til at fokusere på dem.

Men ved at undersøge, hvad følelsen dækker over og kommunikere det bagvedliggende, er du åben og ærlig, og jeres samtale vil blive mere konstruktiv.

Eksempler på, hvad der kan ligge bag:

  • jeg følte mig udenfor
  • jeg følte mig ikke hørt
  • jeg følte mig glemt
  • jeg følte mig uretfærdigt behandlet
  • jeg følte mig irettesat
  • jeg følte mig ignoreret
  • jeg følte mig fanget
  • jeg følte mig bebrejdet
  • jeg følte mig sat udenfor indflydelse
  • jeg følte mig dømt
  • jeg følte mig ensom
  • jeg følte mig ikke respekteret
  • jeg følte mig uelsket

Som coach kan jeg hjælpe dig med at afdække ovenstående, og mange andre ting.

Læs her, hvad jeg tilbyder: Coaching

taknemmelighed

Taknemmelighed er godt for dit helbred

Sikke en dejlig weekend, det har været. Opstart af en netværksgruppe med skønne kvinder og fejring af min yngstes fødselsdag med hele vores store familie. Så mange dejlige mennesker og så meget at være taknemmelig for.

Vidste du, at taknemmelighed er godt for dit helbred?

Når du er taknemmelig, producerer du glædeshormoner (dopamin) og produktionen af stresshormonet kortisol mindskes.

Forskning viser, at folk der oplever og udtrykker taknemmelighed, får:

  • Bedre søvnkvalitet
  • Større fysisk velvære
  • Højere livsglæde
  • Mindre stress
  • Stærkere selvværd
  • Større lykkefølelse
  • Bedre mental sundhed
  • Flere og bedre relationer

Taknemmelighed er rigdom. Utilfredshed er fattigdom”.
Doris Day (amerikansk skuespiller)

Hvad kan du være taknemmelig for?

Taknemmelighed er et fokus på, hvad du har frem for, hvad du mangler. Det er tilfredshed og at se muligheder i stedet for begrænsninger, og accept og væren i skøn forening.

Det du har

Hvad har du allerede? I stedet for altid at stræbe efter mere, så kig dig omkring og se, hvad du allerede har.

Der hvor du er

Lige nu, både i direkte og overført betydning. Fx i haven i lækkert vejr, i sofaen under et varmt tæppe eller et sted i livet, du er lige nu.

De andre

Du kan være taknemmelig for kærlighed og venskaber, og for relationer generelt. Det, andre gør for dig, og det de er og betyder for dig.

Dig selv

Det kan falde let at takke andre. Men husk også dig selv. I min klinik oplever jeg, at det falder folk svært. De har nået en masse, men føler aldrig, at det er nok. Ved at vise dig selv taknemmelighed, for det du udretter og den du er, møder du dig selv kærligt og bliver endnu bedre til at møde andre med taknemmelighed. Det starter med dig.

Sådan kan du øve taknemmelighed

  • Sig tak til andre og dig selv
  • Skriv et takkebrev
  • Fokusér på det, du allerede har
  • Skriv taknemmelighedsdagbog
  • Slut dagen af med at tænke på 3 ting, du var taknemmelig for i dag

Læs mine andre blogindlæg om coaching og personlig udvikling: Blog

Her kan du se, hvad jeg tilbyder: Coaching