Et godt arbejdsliv

Vi bruger i gennemsnit 1/3 af et døgn på vores job. 8 timer hver dag, eller halvdelen af vores vågne liv.

Morten Albæk skriver i sin bog ”Ét liv, én tid, ét menneske”:

Et menneske kan hverken bogstaveligt eller eksistentielt deles i to. Vi er og bliver ét menneske. Og i erkendelsen af, at der kun er én tid, ligger erkendelsen af, at vi kun lever ét liv. Der er ikke arbejdsliv, privatliv eller fritidsliv. Der er bare liv. Vi står ikke op og går på arbejde, vi står op og går ud i livet.

Du bør derfor ikke acceptere, at op mod halvdelen af din vågne tid, din arbejdstid, ikke er givende. For arbejdslivet er i lige så høj grad dit liv, som alt det andet.

Jeg kan som coach hjælpe dig til:

  • Afklaring
  • Motivation
  • Arbejdsglæde
  • Sparring på konkrete udfordringer
  • Mere energi
  • Bedre balance i dit liv
  • Større personlig effektivitet
  • Stå stærkere i din professionelle rolle

Afklaring

Jeg tilbyder hjælp til afklaring i dit arbejdsliv. Gennem samtale og værktøjer finder vi ud af, hvad der betyder noget i dit liv, og hvad du virkelig vil. Vi ser på dine muligheder, kompetencer og kvaliteter, og vi taler om jobindhold, arbejdsmiljø, arbejdsmængde, motivation, værdier og relationer.

Motivation

Det er meget forskelligt, hvad der motiverer os i vores arbejdsliv. I coachingen undersøger vi, hvad lige præcis DIN motivation er, og hvordan du realiserer den.

Balance

Balance mellem arbejdsliv og resten af dit liv, eller balance i opgaverne i dit arbejdsliv.

Balancen er vigtig for din generelle trivsel. I coachingen undersøger vi din aktuelle situation, dine prioriteter og værdier og hvordan, der kan skabes en bedre balance for dig.

Forebyg konflikter

Uløste konflikter har negative konsekvenser både for din egen trivsel, den energi du har til rådighed i resten af dit liv og på virksomhedens bundlinje.

Gennem coachingen lærer du om konflikthåndtering, grænser og personlig autenticitet.

Styrk din professionelle rolle / dit personlige lederskab

Som medarbejder og evt. leder har du hver dag mange ting, du skal jonglere og prioritere.

I coachingen kan vi fokusere på selvindsigt i din professionelle rolle, øge din personlige effektivitet, sætte dine styrker endnu mere i spil, styrke dine relationer og sparre på konkrete situationer og opgaver.

Dit resultat af coachingen

I coaching arbejder jeg ud fra den overbevisning, at du kender svarene, og at jeg hjælper dig derhen med mine spørgsmål. Jeg er neutral, og har respekt for, at du er eksperten i dit eget liv.

Via spørgsmål hjælper jeg dig til at reflektere. Jeg sætter rammerne, motiverer og udfordrer dig, holder dig på rette spor og sørger for en tryg relation, hvor du kan koncentrere dig om at se indad og arbejde mod det mål, vi har sat.

Jeg støtter dig i at se muligheder og at mobilisere dine ressourcer.

Dit resultat af coaching bliver:

  • Nye erkendelser
  • Forandring
  • Handling
  • Opnåelse af mål

Vores samtaler foregår selvfølgelig i fortrolighed.

Skal jeg hjælpe dig videre?

Jeg tilbyder klippekort, hvor du ved køb af 3 samtaler sparer 20% i forhold til normal pris for coaching.