Et stort kontrolbehov

Inderst inde ved du godt, at du ikke kan kontrollere alt.

Men du forsøger alligevel:

At være i kontrol gør dig tryg og giver dig en følelse af at have styr på det hele.

  • Du gør tingene selv i stedet for at uddelegere.
  • Du insisterer på, at ting skal gøres på din måde.
  • Du kontrollerer de opgaver, andre har udført.
  • Du checker, at børnene har styr på madpakke, lektier og idrætstøj selv om de er store nu.
  • Osv.

Kontrol er udmattende

Problemet med kontrol er, at du sætter en umulig standard for dig selv. Det dræner din energi, udmatter dig og gør dig mindre spontan. Hvis du kan kontrollere alt, går du glip af overraskelser og nye spændende input udefra. Og kommer det hele så ikke til at føles meningsløst og alt for forudsigeligt?

Hvis du er kontrolfreak koster det også i dine relationer: Det kommer uundgåeligt til at hæmme andre og fratage dem ansvaret, hvis du ikke tror på, at de kan gøre det godt nok. Og ved konstant at stille krav, rette på andre, komme med uønskede råd eller slet ikke ville uddelegere opgaver, skubber du folk fra dig.

Årsager

Din egen lykkes smed

Vi lever i en tid, hvor det individuelle ansvar er stort. Vi har selv ansvar for at skabe vores liv, at blive til noget og at lykkes. Det betyder også, at det er vores eget ansvar, hvis vi mislykkes. Hvis du ikke har styr på tingene, opdager andre det, og det er forbundet med skam at mislykkes i andres øjne.

Sociale medier

De sociale medier er også med til at skabe et glansbillede af, hvad det vil sige at lykkes. Frygten for ikke at slå til kan dermed skabe et øget kontrolbehov, fordi du forsøger at undgå skam og fordømmelse fra andre.

Opvækst

Hvis du gennem opvæksten har været vant til et utrygt, ustabilt eller uforudsigeligt miljø, kan det resultere i et øget behov for kontrol i voksenalderen. Nogle gange også et behov for at kontrollere ting, som reelt ikke kan kontrolleres. Den utrygge opvækst kan give en lav tærskel overfor stress og angst, og en usikkerhed omkring, hvad andre tænker om dig.

Lavt selvværd

Når du er meget optaget af, hvad andre tænker om dig, skal ikke så meget til, før du reagerer, og du fokuserer på, om andre synes, at du er god nok. For at undgå negative reaktioner fra andre, forsøger du at kontrollere alt. Der må ikke være noget at udsætte på dig. Det bunder i lavt selvværd, og kommer til udtryk som et stort og opslidende kontrolbehov, fordi du gerne vil vise andre, at du er god nok.

Tips til at slippe kontrollen

På nogle områder af dit liv er du nødt til at have kontrol, for ellers sejler alting. Men der er også områder, hvor du med fordel kan øve dig i at give slip, fordi det handler om ting, du hverken skal eller bør kontrollere, og hvor det vil give dig mere frihed, mere energi og bedre relationer, når du giver slip.

Hvad kan jeg kontrollere

– og hvad kan jeg ikke?

Gør det til en vane at identificere de områder, hvor kontrollen giver værdi, og der hvor den ikke gør. Se på, hvad du KAN kontrollere, og hvad du ikke kan.

Eksempler:

Jeg kan kontrollere

  • Hvilke mennesker jeg omgås.
  • Hvad jeg bruger min tid på.
  • Hvordan jeg taler til andre mennesker.
  • Hvilke bøger jeg læser.
  • Hvad jeg spiser.
  • Hvor tit jeg siger tak til andre.
  • Hvad jeg bruger mine penge på.
  • Hvor stor en indsats jeg lægger i en opgave.

Jeg kan ikke kontrollere

  • Hvad andre tænker om mig.
  • Hvad andre gør.
  • Hvad andre mener eller føler.
  • Hvad der sker omkring mig.
  • Om andre laver fejl eller ej.
  • Resultatet af mine indsatser

I coachingen møder jeg ofte klienter, som har behov for at give slip på ting, de alligevel ikke kan kontrollere.

Skal jeg også hjælpe dig?

Se hvad jeg tilbyder: Coaching

Læs mine øvrige blogindlæg om coaching, personlig udvikling og arbejdsliv her: Blog

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *