arbejdsglæde

Tager du arbejdet med hjem?

Er du også en af dem, der har svært ved at lade arbejdet ligge, når du kommer hjem?

Efter en lang dag på jobbet er du endelig landet i sofaen, og det er tid til at hygge. Men du kunne også liiiige arbejde lidt.

Kender du det?

Principielt er der ikke noget galt i at tage arbejdet med hjem, men det kan blive en ond spiral, hvor det kan ende med at stjæle tid og fokus fra ting, der er vigtigere. Du kan også risikere både stress og udbrændthed, hvis du aldrig holder helt fri.

Der er flere måder, du kan tage arbejdet med hjem på:

Du tænker konstant på opgaverne

Når du har fri, kredser dine tanker konstant om jobbet. Du gennemgår scenarier fra dagen, udtænker løsninger på opgaver og planlægger, hvad du vil lave i morgen. Når du taler med andre, fylder dit job også forholdsmæssigt meget.

Forsøg at afgrænse den tid, du tænker arbejde. Afsæt fx en halv time hjemme, efter børnenes sengetid. Og afvis så kærligt men bestemt alle overvejelser og tanker, som kommer udenfor dette tidsrum. De må vente. Noter dem evt. ned, og tag dem så i din halve times kontortid.

Du har svært ved at følge med

Mængden af dine opgaver er for stor, og for at nå det tager du aftenerne i brug. Overarbejde er ok, men hvis det er konstant, stjæler det både tid og opmærksomhed fra alt det andet i dit liv, familie, venner, fritidsaktiviteter og ikke mindst restitution.

Hvis det er gennem en længere periode, bør du overveje dine prioriteter. Er der balance i dit liv, og levner arbejdet tid nok til andre gøremål? Måske skal din mængde af opgaver reduceres?

Du checker mailen hele tiden

Du skal altid lige følge med i, hvad der er landet i din inbox, så du er opdateret. Men hvis du hele tiden er ”på”, får du aldrig slappet rigtigt af.

Øv dig på at lade mail være mail og nægt dig selv adgang til den, når du har fri. Det er svært, især i starten, men er det hele værd. Hav så vidt muligt 2 mobiler. Sluk arbejdsmobilen, når du har fri, og undlad at installere arbejdsmailen på din private mobil.

Hvis du har en funktion, der kræver tilgængelighed, så sæt ét fast tidspunkt, hvor du læser mail eller er tilgængelig for opkald. Så vil du med god samvittighed kunne holde fri resten af tiden.

Du tager problemerne med hjem

Brok over din leder, kolleger, opgaver eller situationer på arbejdspladsen fylder meget. Eller noget fra jobbet går dig på.  Det gør dig ked af det eller frustreret, og du er følelsesmæssigt påvirket af det – også, når du har fri.

Tanker, der kører i ring eller unødig dvælen ved problemer løser sjældent noget. Øv dig derfor på at fokusere på andre ting, der gør dig glad, når du har fri. Og løs derefter problemerne der, hvor de hører til. På arbejdspladsen.

Vil du også gerne skabe et arbejdsliv, hvor du trives, og har energi til det, der er vigtigt?

Vejen til at skabe et godt arbejdsliv:
Læs her, hvad jeg tilbyder: Karrierecoaching

.. og en gave til dig:

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få min e-bog om konflikthåndtering:
Konflikthåndtering – de 5 ting, du aldrig må gøre

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *